DOX:HELL
CPH:DOX – Copenhagen International Documentary Film Festival – og COPENHELL byder velkommen til DOX:HELL!
DOX:HELL er Copenhell og CPH:DOX’s egen biograf, som åbner i en nedlagt fabrikshal ved siden af de to udendørs hovedscener i forbindelse med Copenhell 11. og 12. juni. Her vil der være et udvalg af headbangin’ metalfilm på plakaten, og mulighed for at lufte garnet, tage sig en slapper, lire den af på luftguitar, eller nyde en aftenbajer i passende tungindustrielle omgivelser. Hell, yeah!
To dage med musikfilm, special guests og overraskelser, der vil gøre Københavns nye metalfestival til en allerhelvedes oplevelse. Fra kultklassikere og sjældne live klip, til re-premierer og nogle af de sjoveste ’metal moments’ fanget på film. Der er gratis entré for festivalens gæster og baren er åben non-stop. Hold øje med skiltene eller gå efter lyden.
DOX:HELL – kommer snart til en nedlagt fabriksbygning nær dig.
Program:
Fredag 19.30
Heavy Metal Parking Lot (1986, 16m)
Undergrundsklassikeren der startede det hele. Teenage ”bangers” varmer op til en stadionkoncert med Judas Priest, i en video-tidskapsel der definerer ’old school’. Restaureret efter at have cirkuleret på VHS i tyve år.
Fredag kl 20.00
Spoken Word v/ Steven Machat: The True Story of the Blizzard of OZ and the Creation of Rock Icon Ozzi (Ozzy) Osbourne (60m)
Steven Machat har mødt de fleste, set det hele og hørt lidt af hvert i løbet af sine 30 år i rockbranchen. Mød manden og hør historien om hvordan John Michael Osbourne blev til rocklegenden Ozzy, i anledning af Machats nye bog ”Gods, Gangsters & Honour”.
Fredag kl 21.00
Anvil! The Story of Anvil (2008, 85m)
I en alder af 14 år sværgede de canadiske metalheads i Anvil at de ville rocke for evigt. Og de mente det. Selvom 80’erne var den gyldne tid for heavy metal slog Anvil nemlig aldrig rigtigt igennem, og med alle odds imod sig har de rocket på lige siden. En varm og sindsygt morsom film om venskab og musik, og et af de største doku-hits i årevis.
Fredag 22.30
Intermission: Interviews (30m)
Bam-ba-daaah! Vi afbryder programmet med en video-intermission v/ Bill Zebub, redaktør af det amerikanske dødsmetal-zine ’The Grimoire of Exalted Deeds’, som på sin helt egen in-your-face-facon har interviewet alle fra Cannibal Corpse og Darkthrone til King Diamond og GWAR – og et par stykker til som de færreste har hørt om.
Fredag kl 23.00
There’s Something About Metal (2008, 52m)
De fleste steder eksisterer heavy metal som et alternativ til pop(ulær)musik. Men ikke i Finland, ekstremernes land, hvor alle tilsynelande er ”metalheads”, og hvor duoen bag det usignede band Baton Rogue Morgue kæmper en heroisk kamp for at slå igennem.
Lørdag kl 14.00
Heavy Metal Parking Lot (1986, 16m)
Undergrundsklassikeren der startede det hele. Teenage ”bangers” varmer op til en stadionkoncert med Judas Priest, i en video-tidskapsel der definerer ’old school’. Restaureret efter at have cirkuleret på VHS i tyve år.
Lørdag kl 14.20
Get Thrashed (2006, 100m)
Get thrashed or die trying! Historien om thrash metal, fortalt af dem der opfandt den: fra Metallica og Megadeth til Slayer og Anthrax. Og fra de fans, der gjorde genren til det, den er – eller var? Med bogstaveligt talt tonsvis af interviews og bangin’ koncert-klip.
Lørdag kl 16.00
Uortodox Underviser: Headbanging (live)
Live undervisning i headbanging og luftguitar for begyndere og let øvede! Mød Uortodox i DOX:HELL og lær de grundlæggende moves, så er du klar til to dages smadre-rock.
Headbang i Hovedlandet (1997 + 2010, m. special guests, 120m)
Re-premiere og dvd launch af den danske kultklassiker fra 1997, der chokerede verden udenfor Jylland! Mød de medvirkende til visningen af den originale film instrueret af Niels Arden Oplev (Mænd der hader kvinder), og se den nye spritnye opfølger, der svarer på spørgsmålet: Hvad fanden er der sket de sidste 13 år?
Lørdag kl 18.00
Uortodox Underviser: Luftguitar (live)
Live undervisning i headbanging og luftguitar for begyndere og let øvede! Mød Uortodox i DOX:HELL og lær de grundlæggende moves, så er du klar til to dages smadre-rock.
KISS Loves You (2004, 77m)
Den legendariske rockgruppe KISS gjorde det helt normalt at være sminket som en flagermus i fjæset. Dette er filmen der kan forklare ens bedstemor hvad i alverden der skete, og hvorfor det ”rigtige” KISS optræder i makeup. Et skævt kig på fandyrkelsens mysterier, set indefra.
Lørdag kl 19.30
There’s Something About Metal (2008, 52m)
De fleste steder eksisterer heavy metal som et alternativ til pop(ulær)musik. Men ikke i Finland, ekstremernes land, hvor alle tilsynelande er ”metalheads”, og hvor duoen bag det usignede band Baton Rogue Morgue kæmper en heroisk kamp for at slå igennem.
Lørdag 20.30
Heavy Metal Parking Lot (1986, 16m)
Undergrundsklassikeren der startede det hele. Teenage ”bangers” varmer op til en stadionkoncert med Judas Priest, i en video-tidskapsel der definerer ’old school’. Restaureret efter at have cirkuleret på VHS i tyve år.
Lørdag 20.50
Heavy Metal in Baghdad (2008, 84m)
Et på alle måder eksplosivt ’field trip’ til Irak, i selskab med det muslimske heavy metal-band Acrassicauda. Fra bomberegnen over Baghdad og Saddams fald, til de kaotiske år siden: sådan lyder musikken, når hver eneste dag faktisk er en kamp. Produceret af Vice Magazine.
Lørdag 22.30
Intermission: Black Noise (30m)
En halv times sort støj fra undergrundens dyb. Enter if you dare. (NB: Bemærk at dele af programmet kan være farligt for folk, der lider af epilepsi).
Lørdag kl 23.00
ANVIL! THE STORY OF ANVIL (2008, 85m)